Padel og Peguera

Jeg hentede morgenbrød kl 8. Og vækkede familien henad 9.

Morgenpadel kl 10. Der var sjovt at spille alle fire i 1,5 times tid i skønt vejr med banen halvt i skygge og sol. Det gider jeg godt igen:-)

Vi spillede Amerikano – 6 server til hver – bedst til 24 point og bagefter til 3 partier 3 gange. Vi roterede med makker hver gang så alle fik spillet med og mod alle:-)

Vi hoppede i bilen lige efter kampene og daffede til Peguera, en lidt større by 10 km væk. Det viste sig at her er der Triathlon stævne (Challenge Mallorca 1/2 distance) på lørdag, så vi var heldige at finde en parkeringsplads og stemningen var lidt tri agtig meget velkendt fra min seneste ferie og selvfølglig måtte jeg flashe mit Ironman håndklæde. 😆

Vi blev ikke liggende så længe. 2-3 timer og så blev det lidt overskyet for første gang mens vi har været her. Vi nåede 165 bolde før den faldt til jorden – Mark og jeg… sådan 28 år sammen – så synkroniserer man sine slag…

Vi brød op og fandt Mercadona, handlede ind til både frokost og til aften hjemme.

Retur på terrassen gættede jeg med på Livas “krydsord” en ungdoms/slang udgave med forkortelser og ord jeg ikke kender men som er super sjov.

Mark og jeg indfandt os ca kl 17 til vores vanlige dele-øl i vandkanten på molen. I dag var dagens højdepunkt en lappedykker der underholdt os helt inde i havnen.

Min lækre mand!

Retur igen: Carla og jeg i løbetøj og vi fandt den fladeste rute til dato – 5 km. I aftes “kom jeg til” at melde mig til 4 Marathon de næste par måneder – det første næste søndag. Jeg trænger til ømme ben igen.

Mark lavede dejlig mad til os mens der kørte Danish open i badminton . Det er virkelig hyggeligt at være på tur sammen.

Aftenen sluttede med sidste afsnit af “Gift ved første blik “… og læsning for Liva og fodbold i TV for Mark…

Skriv et svar