Lidt skæv dag 3

Jeg var oppe lidt før 9 og trak i løbetøjet mest for at se hvad der var i modsatte retning af der hvor Carla og jeg løb. Jeg fandt endnu en gang bakker og et viewpoint pakket ind i en byggeplads men også en lille udsigtspost som var fin.

Vi ville gerne have været til cala d’egos men måtte vende om da det gik op for os at vi skulle gå 1/2 time ned til en grotte og gode snorkel muligheder. Marks knæ med plicha symvealis er dumt igen så ned af bakke er ikke godt. Derfor kan vi hellere ikke risikere den 3 timers vandretur der ellers er for enden af vores lille vej op i Tramuntana bjergene – der må blive en anden gang.

Vi kørte i stedet retur til sant Elm igen og havde en tre timer på stranden igen. Humøret var lidt blandet. Tilbage i lejligheden 15.15 og spise rester fra i går og så en times tid med en bog ved poolen alle fire.

Pigerne gik hjem i bad mens Mark og jeg – nærmest som en lille tradition gik til vores lille hjørne af havnen- havnestranden kan vi jo kalde den- hvor vi delte en øl og så lidt badminton med fødderne i havet og sol på snuden. Der var gang i den lokale kajak klub og single scollere på stribe mellem store katamaraner og fine lystbåde. Virkelig hyggeligt med en dukkert før solen går ned bag bygningerne. Det er den samme flok lokale / turister der er der hver dag , nu 3. Aften i træk.

Efter et bad fandt vi et virkelig dejligt pizzaria og alle var lidt trætte. Vi havde lige lagt en plan for i morgen men den skubbes til fredag pga et stort etape cykelløb som kommer på tværs af vores rute, men det løser sig.

I morgen har vi booket en padel bane kl 10-11.30. Der kan marks knæ godt klare.

Skriv et svar