Så blev Stine 13 år og fejret fra morgenstunden med bacon og æg og sang på sengen.Vi tog til Kitzsteinhorn og blev positivt overraskede over at skyerne forsvandt som vi kom op og vi havde et par gode timer med godt vejr – omend koldt. Supersne! Og fartrekorder:-) Marks 97,8 km/t ned af sort mens jeg måtte “nøjes” med 84,1. Frost i håret! Efter en frokost indendørs var det blevet mega tåget og vi endte i vores worse-case-scenario med Liva. Vi måtte køre ned i tyk tåge og kunne ikke se en hånd for os. Kunne slet ikke “mærke bakken” og alle blev svimle og rundtossede, og Liva var decideret dårlig. Nærmest angst over ikke at kunne orientere sig eller fornemme, hvor langt der var ned. Vi forholdt os roligt og tog et sving af gangen: vi kendte ruten, men det var præcis det vi frygtede. Vi har slet ikke kunne det samme på denne tur og det er jo sådan det må være. Vi er taknemmelige for det, der kan lade sig gøre. Vi plejer at køre 40-50 km på ski hver dag. Nu er vi glade, hvis vi runder 15 km. Sådan er det. Vi handlede lidt på vej hjem og var tidligt hjemme ca 15. Jeg hoppede i løbetøjet i kom min tur rundt om søen – med en lydbog i ørerne. 13 km – fin tur!

Hjem til fødselsdagskage og sang:-)

Ud og spise på restaurant hvor vi desværre fik ret dårlig betjening og ventede virkelige længe på vores mad.