Det sneede i aftes og hele natten og vi vågnede til 25 cm nysne – mega smukt og total winter wonderland!


Vi kunne godt regne ud, det ville blive en langsom morgen, ingen veje var ryddet, bilerne skulle hjælpes ud og graves fri og vi kunne se at en bil holdt for enden af vores opkørsel fordi den ikke kunne komme op på gårdspladsen.
Den stod på bacon og røræg og så trak vi i overtøjet og gik tur som gik over i en kælketur ned af bakken mod vejen.


Efter latterkrampe, sneengle, sneboldkamp og sved ned af ryggen var vi klar til afgang. Vi lod bilen stå og hoppede på bussen mod Flachau kl 10.30 – mod Starjet, det tog kun 10 timer min så var vi op vej op.


Det var en en skøn morgen, vi vidste godt det ville blive noget rod på bjerget…

Føret var ganske rigtigt elendigt; sigtbarheden ligeså. Carla og jeg kørte på rote8, Mark og Liva lidt ned mod Flachau igen. Vi gav hurtigt op og satte kursen mod de andre og vi mødtes på en Alm til suppe og glühwein.
Vi kørte et par ture op og ned af piste 7 og 6 og lidt off piste før vi landede på Lisa Alm som var en fest på pisten og vi var lidt ligeglade med skiløb og fald i med fadøl og fest.
Vi kørte i bund og fandt Hofstadl til mere tyroler afterski:-) Bussen hjem 17.10 til endnu en varm velkomst af katten som vi har døbt cirkeline fordi den cirkler rundt om Carla’s fødder når vi ankommer. Carla vil sjovt nok gerne have den med hjem.

Valentine’s Day bestod for Livas vedkommende af fælles madlavning med Eik på tværs at tidszoner – kl 20 i Østrig o g kl 11 i LA. Menuen var burger med det hele 🙂