Hjemme !

Sidste dag er altid blandet, vemod over at turen er slut og glæde ved at skulle hjem – til Liva først og fremmest og til god plads og egen seng.

Op kl 6, afgang kl 8 med nedpakket og stort set rengjort bil. 3 timer senere ankomst i Blåvand med fuld tank og trætte øjne.

Vi hilste på Maria og Henrik, vores udlejere og deres søde hunde og pakkede alt vores habengut og to passagerer mere ind i bilen.

Vi har kørt samlet lige knap 4100 km i camperen fra Blåvand sydover og retur. Dertil ca 700 km mellem Blåvand, Thurø og Glostrup.

Vi tog et smut forbi Thurø på vej hjem og satte Valdemar af. Ca 14.30 var vi videre med Carla bag rattet og en meget træt Balder for mine fødder som havde været meget presset siden vi gik fra camper til vores egen bil – uden at vi kunne finde ud af hvorfor. Han fik vand og luft osv med korte intervaller.

Mark sov godt igennem – han skulle hjem og direkte afsted på job!

Hjemme hos elskede Liva 16.45, så tiltrængt! Vi har krammet og snakket resten af dagen. Jeg har pakket ud, vasket osv. Så dejligt at være hjemme! Med sådan en god tur i bagagen. Og nu venter en lille uge i Havnsø – krydret med lidt arbejde …

Skriv en kommentar