Vi stod tidligt op for at komme tidligt frem. Var køreklar kl 8, men ventede 45 min i check ud fra campingpladsen Borje i nationalparken fordi deres internet var nede efter et kort strømsvigt og vi kunne kun betale kontant.
Efter lang overvejelse talte vi alle euro vi havde i lommer mm og betalte 130,- kontant😜 nu skal vi så hæve euro igen🤓
Køreturen til øen Krk var virkelig fin og stort set ukompliceret. Vi skal generelt lægge 15-20% tid til Googles estimat fordi vi ikke kan holde samme fart.
Vi kom ud til kysten, Adriaterhavet ved middagstid og sad lidt i kø igennem byerne og over broen til Krk.

Vi har taget en stor plads – med pool og hele molevitten. Ikke det jeg bedst kan lide, men vi har fundet et sted, hvor vognene ikke står på pladser, men frit mellem træerne – perfekt til os med Balder, med 100 m ned til hundestranden i Adriaterhavet. Det koster 110 euro for en nat. Skidedyrt men pyt.

Vi kan bade hele tiden og sole lige foran vognen. Det er mægtig dejligt!

Vi varmede maden fra i aftes til frokost og så mændene spille mod Ægypten i håndbold til Ol mens opvasken blev taget.

Eftermiddagen var doven og gik med OL og strikketøj, havdyp på skift mm. Jeg er ved at være lidt træt af at planlægge næste dags stop eller rute så vi måtte lige forventningsafstemme igen😜
Mark lavede frikadeller til os som blev indtaget udendørs i tilpas varm.
Balder er virkelig tilfreds, dejlige nabohunde man kan hyrde og overvåge. Havbad hele tiden, alt er hundegodt!


Efter maden gik Mark og jeg aftentur og drengene nappede et dyp mere, bare fordi.

Herhjemme spillede vi en omgang demo davoserjas. Carla var ny og jeg skulle virkelig også have det genopfrisket:-)