Sidste solskinsdag

Altid vemodig på sidste dag…

Og så en ægte blå dag – himlen væltede ned over os fra morgenstunden – varmegraderne ligeså.

Liva havde en træt dag og nåede aldrig helt at vågne. Vi havde bestilt bord kl 13 til spareribs og vi måtte have en lang pause inden da med plads til hele to varme drikke.

Det har været virkelig varmt i dag. Vi har mærket det på alle måder, kogende støvler, af med vanter, på med briller, åben jakken , pyha…

Vi havde bestilt bord kl 13 og jeg havde lyst til at sidde i korte ærmer. Vi måtte bytte plads af flere omgange pga varmen og Eik lånte Livas briller – Nøj det var lækkert, men sneen var selvfølglig derefter.

Mark og jeg kørte flere ture alene mens de unge hang ud på “caféerne” og forsøgte at samle energi men uden held.

Vi sluttede dagen af med kongepisten H1 og H2 ned til mellemstationen og sneen var stadig hæderlig på skyggesiden af bjerget i denne højde . 37 km i dag.

Tilbage på hotellet slappede vi af med strik og tv på værelset, og en lille afterski…

Mark og jeg i sauna og kolde bade og forsøgte at få musklerne til at slappe af inden hjemturen i morgen.

Vi fik det “sidste måltid” med for en gang skyld et relativt velsmagende sammensat måltid – ikke mindst pandekagerne til dessert.

Vi pakker først i morgen. Nu slapper vi den sidste aften og så kommer vi hjem når vi kommer hjem 🙂

Skriv en kommentar