Skønt vejr og forvekslede ski

Solen skinnede fra morgenstunden! Blå himmel – uhm!

Vi tog bilen til Bad Hofgastein for at køre den lange røde piste (H1 og H2) på mere end 7 km fra morgenstunden mens frosten stadig havde fat og gav god sne. Og det var virkelig en fed piste!

Mark kunne næsten ikke løfte venstre ben efter sit styrt i går og Eik havde smerter i sin venstre skulder. Begge vurderede smerterne til muskulære og ufarlige… smertestillende måtte gøre det her og nu.

Så stod vi lidt over mod JungerAlm hvor vi havde forsøgt at bestille bord til frokost med spareribs men de havde ikke modtaget vores mail bestilling. Pyt, vi bestilte bord til på fredag:-)

Vi cruisede lidt rundt på de fede sorte og røde og nød synet af de unge seje mennesker der bare styrer de brædder!

Efter vores eftermiddagssnackspause i terrænet manglede mine ski… ja de manglede ægte! Vi gloede alle par på StubnerAlm igennem, de var der ikke.

Der lå et par der lignede mine tæt på der hvor jeg havde stillet mine men hvad gør en klog?Ned skulle jeg jo… men jeg sætter jo potentielt endnu en i samme situation som mig hvis bare alle tager de ski for dem de mangler…

Jeg gik ind på restauranten og forklarede hvad situationen var og de fik alle mine kontaktinfo og info om mine ski, hvis den formodede ombytter kom retur. Så tog jeg de ski der lignede mine og vi kørte ned. Det har jeg iiie prøvet i de 33 sæsoner jeg har stået på ski..

I bilen kørte vi hjem til vores udlejningsbiks og jeg forklarede mig. Jeg afleverede de falske ski , betalte selvrisikoen på 150 euro på mine egne og fik vejledning om at gå på politistationen og så komme retur og få et andet lejepar og så i øvrigt håbe på at dem der har mine, så gør det samme for der er jo stregkode mm på.

Liva og Eik ventede tålmodigt mens det hele stod på… endda på Valentines Day…

På politistationen fik jeg dokumentation, og tilbage i rentalshop fik jeg hentet et nyt par ski. Nu håber jeg så på at mine ski dukker op så jeg kan få mine 150 euro retur…

Jeg havde brugt et par timer på at gå frem og tilbage mellem rentalshop, hotel, politi mm og så nåede jeg ikke en lækker solnedgangs løbetur men fik tilgengæld endnu et intetsigende måltid. Liva og Eik havde forsøgt at booke bord ude men uden held – det gør de i morgen.

Et enkelt spil og så var de unge klar til nattesøvn… ( nå ja og også de voksne)

Skriv en kommentar