Bad Bederkesa til Groningen

I morges fik Mark også set søen og lidt mere af områder på morgenturen. Han forkæler mig med at lave mad mens jeg “typisk” udforsker området i løbesko, som jeg også gjorde i går.

Balder elsker konceptet med at være på tur med os begge HELE TIDEN.

Vores parkeringsplads for natten skulle rømmes kl 10 så der satte vi kursen mod Groningen. Vi var længe om at køre de ca 220 km – dels fordi vi skulle tanke og lufte undervejs, men også fordi vi lige skulle tale med Dan som havde triste nyheder hjemmefra med Linda og Liva havde også brug for et FaceTime opkald ift et stoppet afløb på Pilevej.

Vi havde været undervejs i ca 4 timer da vi ankom til endnu en perfekt plads. En campingplads i udkanten og noget der minder om Fælledparken kombineret med Frb Have.

Her er så fint. Tennis, skateboardbaner og hundeluftere og selvfølgelig mit eget folkefærd også – løberne. Vi satte kursen mod den gamle bydel til fods – ca 3.5 km gang.

Groningen er ca 220.000 indbyggere aå et sted mellem Århus og Odense. En universitetsby. Masser af unge mennesker og skøn diversitet. Caféer og sjove butikker. Vi spiste en kebab stående på torvet og satte os så og drak en øl på Main square.

Så nulrede vi rundt i byen og så det sjove og moderne museum udefra .

Balder er den sjoveste turisthund: han reagerer på mange flere ting end derhjemme, er mere alert og obs. Nysgerrige på de mest banale ting. Vi har virkelig grint af ham i dag.

Grønne pletter og pladser var der mange af. Superhyggelig by.

Kanalerne var fulde af husbåde og vi var ikke i tvivl om at vi var kommet til Holland.

Hjemme på pladsen igen havde Balder og co gået mere end 10 km på 3 timer og med den snuseaktivitet han har lagt for dagen, så må han gå helt kold om lidt.

Tilgengæld har vi købt dessert/-)

Skriv en kommentar