Aabenraa – Friedrichstadt

Natten blev tilbragt i Jørgensgård skov. I fred og ro hvis man ser bort fra regnens trommen på taget og blæstens huseren i trætoppene. Vi var en camper mere men hørte intet til hinanden.

Balder var ikke meget for aftentur. Der var mudder og pytter alle steder og gulvet var ikke særlig trædevenligt. Men det gik

Jeg sov meget lidt, men lå egentlig godt. Stressede ikke over det, for det er jo ferie.

Vi vågnede begge tidligt ift ferie ca 7.15. Jeg blev liggende lidt mens Mark bryggede kaffe og havde Balder med ud. Ca kl 9 gik vi en dejlig tur til vandet og i bakket terræn med stammer der var væltet og mødte et par søde hunde.

Vi forlod vores plads i skoven og kørte til Dagesbüll. Her gik vi tur i regnvejr og blæst og spiste frokost i bilen før vi kørte videre.

Vi er nu landet i Friedrichstadt. Her er mange kanaler, sluser og diger. Jeg løb en tur i regnvejr – skulle tage tilløb. Var megatræt efter for lidt søvn i nat. Jeg fik ikke fotograferet men tænker vi får set lidt mere i morgen på morgenturen.

Det er så dejligt at være afsted. Vi er gode til os! Mark laver mad lige nu men tronarving Christians 18 års kører på tv. Alt er godt

Skriv en kommentar