De to sidste dage

Fredag startede med grumset vejr og vi delte os op så Carla mødtes med Valdemar i Zell mens Liva, Mark og jeg kørte til Vorderglemm og stillede bilen for at stå på ski i Saalbach igen. Lært af torsdagen kørte vi ikke helt til Saalbach by (som er meget hyggelig men uden parkeringsmuligheder) men hoppede på liften lidt uden for byen.

Vi havde klart og stille men også skyet vejr så vi trak indenfor til kakao og vafler allerede fra formiddagen.

Vi så et par nye pister som vi ikke havde kørt de andre to dage herovre og det var fint.

Vi daffede retur ca kl 16 og jeg nåede min løbetur. Carla spiste hos Valdemar og vi andre gjorde kål på ugens rester for at tømme køleskabet. Så skulle vi også have pakket os sammen.

Lørdag startede igen med sol og vi satte Carla på en bus 8.08 for at mødes med Valdemar. Vi andre tre var ved Schmitten 8.30 med al bagage pakket og klar til hjemkørsel i bilen.

Vi mødtes ret hurtigt alle mand og nød det fede vejr. Dagen er ellers gået med at sige “på gensyn” til alle pisterne i Zell am See: den røde 20’er, sort 13, og Trass seføli.

Ca 16 var vi nede og afleverede ski mm. Carla kyssede Valdemar farvel for hun har valgt at køre med os hjem eftersom toget (igen i år) er forsinket pga storm i Nordtyskland og Danmark.

Nu venter en køretur oven på en skøn skøn tur!

Skriv en kommentar