
Det bliver bare ved og ved med at være flot vejr. Sneen bliver selvfølgelig blød op af dagen og nogle pister er også begyndt at blive puklede, isede eller lysebrune udvalgte steder men jeg havde faktisk frygtet det værre.
I dag tog vi bilen til Saalbach og brugte alt for længe på ikke at kunne parkere. Men vi kom op og fik gode tips i liften af danskere bosat hernede.

Vi fik en kop varm kakao som vi plejer efter et par timer og nød den gode udsigt.
Vi har kørt 40 km i dag. Det lyder af meget men er kun effektivt 1.5 time med skiene ned af bakken også selvom vi er udendørs og i gang 6 timer. Resten af tiden hår med at nyde udsigten, spise, tisse, køre lift mm.

Det er varmt men ikke så vi sveder over det. Humøret er for det meste godt men på skift kan vi godt have lidt nedsmeltninger over hvilken vej vi skal køre, hvem der skal have dækket diverse basale behov osv.
Ca kl 16 sad vi i bilen og handlede er par småting på vej hjem. Valdemar kommer i aften til kylling i karry og spilhygge og inden da skal Liva og jeg se en dokumentar som er hendes lektie.