
Morgenstund har guld i mund. Fra blæst og byger til høj sol og stille vind på 12 timer. Vi vågnede op næsten alene på vores lille p-plads til denne udsigt:-)
Vi gik laaaang morgentur før morgenmaden, jeg badede i Vesterhavet – vidunderligt!- og så drak vi kaffen udendørs foran camperen – det er genialt. Hus på ryggen, altid mad, bad og “banjo” on the go!



Ved 11-tiden brød vi op og kørte på jagt efter et sted at tanke op (vand) og tanke af (spildevand og kloak). Vi kørte mod Vejers på vejen mod Blåvand, men gik forgæves på alle tre campingpladser som park4night ellers skrev at vi kunne benytte til formålet. Ikke en gang mod betaling – næ vej vi skulle overnatte for at benytte faciliteterne.
Ny plan- “hold den gående” til Esbjerg, hvor vi vidste vi skulle overnatte før Fanø i morgen. Vi kørte til Blåvand for at se Danmarks vestligste punkt for første gang siden vi begge var børn (jeg var 10 år så det er 35 år siden) men blev svært skuffede over tyskere og turistfælder alle vegne så det orkede vi ikke.
I stedet fandt vi en lille perle ved Myrtue hvor vi spiste frokost i skoven og gik lækker tur i solen ved Marbæk og Ho bugt. Derfra kørte vi til Esbjerg, tankede fødevarer før vi tjekkede ind på Esbjerg Camping hvor vi gav bilen en overhaling: rent vand, af med spildevand mm, kost og vand, rede nye senge, ryste hundehår af alle tæpper mm. Så var vi klar til Carla og Valdemars ankomst!

Carla og Valdemar rykkede på alkoven og Mark og jeg i køjerne bagi i bilen. Balder vogter pladsen:-)

Kl 17 nappede jeg en tur langs vandet ind til byen og vartegnet i lyset fra Golden Hour.

Hjemme på pladsen tog både Mark og jeg langt bad og så kom de unge med tog og bus fra Ringkøbing. Vi tilberedte mexicanske madpandekager og de 17-årige gik aftenturen men den fir-potede pelskugle.
Virkelig lækker dag!