Martin og jeg kørte til bageren kl 7 og hentede dejligt og lunt morgenbrød. Den bedste croissant jeg har smagt. God kaffe. Juice.
Afgang kl 8 og vi tankede billigt før vi forlod Lux. Det var så dejligt at besøge Martin og familie. Det var en god ide.
Pigerne snorksov på bagsædet til middagstid.
Ca kl 17 gjorde vi holdt i Fleggaard og provianterede festival drikkevarer og slik for 2000,- . Skide billigt!
Denne tur har bragt os 5000 km på 12 dage igennem Tyskland, Østrig, Lichtenstein, Schweiz, Italien, Frankrig og Luxembourg. Ret mange km sammenlignet med vores RV tur i USA i 2016 hvor vi på 30 dage kørte 5400 km.
Vi satte Liva af hos Eik på vej hjem og var i Glostrup kl 20.30, hvor mor og far var ankommet forinden og havde lavet frikadeller med stuvet kål til os. Så skønt at komme hjem på den måde 🙂