Så kom afrejsedagen fra vores borg på bjerget. Ude af fjerene kl 7, og 8.20 var hytten rømmet og tømt for kufferter og ting og sager. Vi satte Emily og Victoria af på stationen i Aulla hvorfra de skal videre til Pisa og så til Spanien.
Dan, Anne og Emma kørte mod Milano hvor Iain skulle sættes af og derfra videre til Skotland.

Vi kørte mod Genova, og derfra mod Torino, Geneve, Lyon, og til sidst Paris. Vi har sovet pg kørt på skift. Carla har sovet hele vejen til Paris. Liva kørte to timer og vi fik ikke byttet chauffør så Liva havde fornøjelsen af at køre over bygrænsen til byernes by med al tænkelig trafik. Stor succes!
Dan og Anne ringede ca kl 17 og fortalte at deres kobling var gået allerede i Milano og at Emma nu må hjem til hundene og arbejde med fly i morgen – med SAS – hvis de ikke strækker, mens at Dan og Anne skal vente på rep af bilen på mandag. Mega træls. De ventede mere end fire timer på motorvejen på at få dytten hentet i 38 graders varme.
Vi fandt en parkeringskælder efter 11 timers kørsel og derefter vores to stjernede hotel i et mega hyggeligt kvarter (9. Arr). Det minder om Vesterbro. Vores værelse er småt og varmt men pyt.

Vi spiste en lokal burger og skrev med Esben og joke som også er i Paris om at drikke en morgenkaffe i morgen inden de tager til Sydfrankrig.
Vi sluttede dagen med sjus på gaden
