Vi blev vækket kl 7 af klokketårnet to meter fra vores vinduer. Det ringer hver halve time. Klokkeslag og halvetime slag. Ved ottetiden gik jeg op i hovedhuset til de andre og lavede espresso kaffe på italiensk manér i blikkande over gas.
Resten af huset vågnede langsomt og spiste drypvis morgenmad. Mark og Dan tog trækvognen til fods til supermarkedet. Her er meget stejlt og bilerne kan ikke køre til døren med vores varer.

Ingen gad noget som helst i dag, så vi har drevet hele dagen ved poolen fra ca kl 10, hvor skyggen forsvandt fra området. Vi har bare daset, haft to sessioner a la farmor med vandaerobics 😆, hørt musik, løst krydsord, læst, skiftevis været på luftmadrasser og henad kl 16 brød poolselskabet op.
Emma og Emily kørte til Genova for at hente Iain i lufthavnen. Mark så tour. Jeg løb en hed tur op af bjerget til kirken. Det er meget smukt overalt og byen er helt stille. Vi er ikke mange gæster her.

Dan og Anne og os 4 grillede og nød den stille sol på tagterrassen. Alt er godt!