Vi forsøgte igen her til morgen efter kontrol af at alle lifte og pister nu var åbne. Vi tog bussen hele vejen til foden af gletcheren og op med gletcherJet 1. Det tog 40 minutter i bus og fra vores hoveddør til vi stod på toppen, gik der 1 time og 45 minutter. Lang tur.

Vi kørte de sorte korte fartstykker (5a og 5b) nogle gange. Blæsten var stadig ret kraftig så det var svært at få fart på og at orientere sig med den fygende sne. Valdemar stødte til en times tid senere mens vi fik en formiddagskakao.

Der er så flot deroppe og sneen var god på trods af vind. Alle havde dog fået samme ide som os eftersom der var 10 plusgrader i Zell. Så vi kæmpede lidt om pladsen på pisterne og stod “meget” i kø. Her er generelt slet ikke så mange gæster, som der kan være og vores vært i lejlighedskomplekset er tæt på at gå bankerot pga corona og de manglende gæster. Mange steder kan man tydeligt fornemme at de holder “nødtørftigt” åbent: På den måde at to beværtninger i terrænet ikke er åbne begge to – kun den ene. Alle de små paraply-caféer er slet ikke åbne.

Vi kørte lidt af det hele – også “Black Mamba” og spiste frokost indendørs på Krefelder hytte. Eik gav 🙂 Carla lavede en flot entre fra off piste til on-piste i et lidt højt hop. Eik væltede i den megen sne. Vi er heldigvis gode til at grine med (og også lidt af) hinanden. 🤪😂

Vi sagde farvel til Liva og Eik som selv kørte hjem for at mødes med “Freddy” og gå på afterski.

Vi andre fire tog hele vejen op til toppen af Salzburg 3029 m for at nyde udsigten.

Så gik det hjemad via Kaprun og dejlige – lidt bløde- pister ned til bussen.

Carla og Valdemar stødte til de andre unge på afterski og Mark og jeg tog hjem. Jeg hentede dem en times tid senere i bilen:-) Der var jo en “hel time” til næste bus….

Aftenen gik med varulvespil og hygge efter en buffet af rester fra igen. Valdemar kom 🙂 Vi pakker først i morgen. Vi når nok det hel. Vi skal jo bare hjem…