Feriestemningen og -roen har lagt sig

Jeg var vågen allerede kl 7, men tvang mig selv til at blive liggende til det blev lyst henad kl 8. Jeg brugte lidt tid på at gøre morgenmad klar men da der stadig ikke var liv 8.45, trak jeg i løbetøjet og fik ned af den lille og ret tilgroet og ujævn sti der er bag ved huset – ned til havnen. Der er ca 700 m derned og da jeg kom ned besluttede jeg at løbe op langs vejen, ca 5.5 km

Hjemme igen i skyet vejr var Mark vågnet og jeg gik i gang med at stege bacon og lave røræg til det hele store morgenbord som de fire unge indfandt sig til lidt over 10. Vi sad længe over det og solen brød næsten frem, så vi forsøgte med lidt solbadning on/off, men det var lidt for køligt så snart der gik en sky for. Men Astrid, Carla og jeg var i poolen.

Efter opstart af strikketøj, badning og en ekstra snack/frokost kørte vi til Ioannis kapel – kendt fra bryllupscenen i filmen Mamma Mia. Der er meget fint og også her var vi de eneste turister. Vi dyppede tæerne og fik våde bukseben på den lille strand ved siden af.

Liva, Eik og jeg ville lige hente 3 ting til maden i Loutraki, men der var søndagslukket. I stedet købte vi Pita souvlaki med hjem til alle i (den anden bil var kørt direkte hjem men havde ingen nøgle og ventede på os ved poolen). Vi fandt en basketbane til Eik og Liva i Glossa på vejen hjem. Så for at gøre klar til besøg på den lokale skoles basketbane, varmede de lidt op hjemme på egen “bane”.

Vi havde købt ind til grill men kunne ikke finde optænding. Ergo blev det er måltid tilberedt på pande og i ovn. Vi har lavet humus, tzatziki, stegte auberginer, græsk salat og kartofler – foruden kylling og spyd. I aften venter flere spil: i går blev Astrid og Eik introducerer til Time-Line og Qwirkle. I dag skal Mark og jeg lære er spil om vareulve!

Skriv en kommentar