Dejlig dag men også udmattende! Vi var ude af døren 8.15 og først retur 17.30 efter en meget fin tur til Hintertux: først 6 minutter med toget og så 1/2 time i bus (fin udsigt) og så 3 store gondoler op på gletcheren og dermed først ski på og sne under fødderne kl ca 10.
Det var blæsende og meget tåget/skyet på toppen i 3250 m, så vi kørte mest “nede”. Jeg kunne genkende det sted vi var på tur på sommerferie i 1986 med familien. Sjovt at se det igen.

Efter frokost tog vi helt op på toppen igen og havde fået et tip om at tage på guidet tur ind i selve Gletscheren – i spalterne og ind og sejle på is-søen ca 30 m under bjergsiden. Mega flippet oplevelse, som vi desværre ikke måtte fotografere fra. Vi kravlede rundt som pingviner og lærte om permafrost og 50.000 år gammelt sand fra Sahara.
Vi kunne alle mærke højden og havde lidt hovedpine og snurren i kroppen, da vi kørte ned til gondolen der skulle tage os hjemad. Det klarede op mens vi var inde i bjerget, så på den allersidste tur ned var det fint at få den flotte udsigt med !

Herhjemme stod den på lektier og restemad og et spil snyd:-)
Liva er ret flad så i morgen starter Carla og jeg før de andre.