3.dagen er som bekendt ofte lidt skæv på ski. Og det var dagen i dag også for os.

Selvom solen skinnede fra morgenstunden, så vidste vi godt at sneen ville blive tung, for vi har det varmt. Dalen er helt grøn. Der er forår i luften. Og ud over varmegraderne så satte Livas energi også lidt dagsordenen for os alle i dag. Og sådan er det! Vi klager ikke. I dag har vi nok mere nydt solen end sneen.

Vi lagde ud med en rød piste som opvarmning og derefter Harikiri – en af Europas stejleste pister med en hældning på 78%. Jeg gled relativt hurtigt og susede så nedad på siden ud mulighed for at stoppe, ej heller for at se en hånd for mig i den sne kaskade jeg lå midt i. Jeg landede uden for pisten i latterkrampe og med sne alle steder. Pigerne og Mark kom ned i fin stil 🙂 Mine ben syrede ret godt til og dem kunne jeg godt mærke resten af dagen:-)

Vi lå længe i solen i Fatboys oppe i terrænet hvor Liva holdt pause og vi gloede på alle de seje freestylere, der lavede tricks på hop og i funparken. Vi så dog også en der kom ret galt afsted og blødte en del – så meget at der var blodpletter i sneen som vi kunne se fra liften!

Liva er ret flad i de her dage, så det er ærgerligt for hende. Carla vil gerne lidt mere så vi prøver at finde balancen.

• 

Vi var hjemme 15.15 og sad lidt i solen på balkonen inden jeg trak i løbetøjet (mest af pligt) og begav mig ud på eventyr – 4 km af de små veje mod Mayrhofen hvorefter jeg trak op til en sti, jeg kunne se langs bjergene. Den snoede sig dog så meget opad, at jeg til sidst vendte om med mine syreben og løb hjemad af vejen igen. Fin tur trods trætte ben!

Igen i aften spiste vi hjemme. Og så bryggede Carla og jeg på hendes konfirmations invitation.