Alle er lidt trætte på dag 4

Det var en hård aften i aftes: vi spiste ude – store steaks og pizza og ungerne fik chokolade fondue. Jeg var overmæt inden vi overhovedet tog ud – af for mange snacks. Mændene og de yngste ville gerne på bar bagefter og se Champions league kamp og efter første halvleg gik Liva og jeg hjem.

Det hele gik derfor lidt langsommere her til morgen. Vi var ved liften lidt senere, stod lidt mere i kø, var lidt mere ømme og uoplagte.

Vi ville gerne køre den laaange pist på 22 km men kørte lidt forkert og Liva er ikke meget begejstret for at komme helt op i 3800 m med sit hoved.

Vi nappede derfor en lang formiddagspause i bunden ved Valtournenche. Jeg fik både kaffe og glühwein.

Vi kørte lidt ræs på de korte røde og ledte ret længe efter et sted til frokost – der var fyldt mange steder- og det endte med at vi kørte helt i bund og op igen kun for at spise og sole. Vi var nede ca 16, og handlede lige de mest nødvendige ting til resten af ugen og stines fødselsdag i morgen.

Aftenen gik herhjemme med spil ad libitum og rester af gullash og pasta.

Skriv en kommentar