52 km solskin på dag 2

Igen stod vi klar ved liften 8.30 – igen til en dag med solskin.

Vi kørte mod Salette og Valtournenche på Italien-siden og efter frokost blev Liva, Mark og Stine hængende i en liggestol mens de øvrige kørte lidt op og ned af de røde i det område.

På vej ned fik vi lige en kop varmt til at slutte dagen af på.

Esben og jeg handlede lidt sammen med Carla og da vi kom hjem nappede jeg 6 hårde km – 3 ned af bjerget og 3 op igen. Matterhorn fulgte mig hele vejen. Der blev dyttet af mig hele 3 gange – så enten er man ikke vant til at se nogle tosser løbe rundt i 2200 m efter en lang skidag, eller også var det bare fordi jeg var pige.

Alle nåede næsten et varmt bad før beholderen løb tør og mens gullaschen snurrede i gryden blev der spillet Uno og drukket en ROM og cola.

Vejrudsigten lover sol hele ugen…

Skriv en kommentar