Efter en stille morgen hvor jeg vågnede kl 8.30 og fik liv i de øvrige efter kl 9, fik vi lidt morgenmad på hotellet og begav os afsted ud i byen. Vi tog S-bahn og U-bahn og købte heldagskort til alle via app BVG som er rejseplan og billetkøb samlet et sted.
Liva var bedre i dag end i går, hvor hun var medtaget af køreturen herned. Hun tager sig sammen men i løbet af en dag skifter energiniveau og humør meget.
Vi lagde ud med rittersport butikken hvor Carla og jeg blandede hver vores egen plade. Mens vi ventede på det størknede gik vi op til checkpoint Charlie, hvor det vrimlede med turister, busser, romaer og snydefælder, så vi droppede the Wall museum.

Så tog vi toget til hackescher markt og startede med en lille pause med varm kakao. Så osede vi butikker og endte med frokost på vietnamesisk restaurant og tallerkenerne var helt ryddede.

Carla fik en skøn gul sweater (vi fryser lidt) og Liva en ansigtsmaske fra det døde hav. Vi shoppede amok i Rossman med diverse Matas agtige ting.
På gåben fandt vi kastanien allee og fik endnu en drink.
Kl 20 havde vi bord på The Bird, til en burger og den skuffede som sædvanligt ikke.

Hjemturen var festlig med et par overmætte og overgearede tøser 🙂

