Dagen i dag er i følge vejrudsigten den eneste med sol, så vi ville en tur på gletcheren.
Der var afgang i hold: første hold med Esben, Mia, Stine og Carla havde afgang før kl 8.00. Næste hold kl ca 9. Liva kom op 8.15 og har nu haft en hel uge hvor hun langsomt er kommet tidligere og tidligere op. Vildt fedt! Hun kommer også tidligere i seng hernede da hun er mere træt.
Carla havde godt fat i boardet i dag. Hun startede ellers med mange fald og vi var i tvivl om det var den rigtige beslutning med board igen idag. Men så fik hun fat og fik bedre og bedre fat i de svære sving med maven op af bjerget (højre fod ned ad bjerget og sving til venstre..) 


Ved middagstid mødtes vi allesammen på toppen i over 3000,m hvor vi ville spise frokost. Joke havde holdt er bord i en time… en svær kunst! Hannah og Joke til fods og resten på ski. Det var dog rigtig svært at være så højt oppe. Mange blev svimle og Liva nærmest højdesyg. Helt bleg, og vi ville bare gerne ned i en fart. Nervøs for at besvime eller kaste op. Støttede sig til os. Men frokosten var bestilt og vi var “nødt til” at blive og spise.
I dag var det svært at imødekomme alles behov: Carla er langsommere end resten ad truppen fordi hun er ny på board men hun er så skrap, Liva vil gerne have fart og køre hurtigere selvom vi mandsopdækker hende.
Vi kørte nedad kl ca 15. Handlede på vejen hjem. Mark satte mig og Carla af ved skiudlejningen og Carla byttede tilbage til ski til i morgen. Vi kørte hjem af skovløjpe til døren og spillede et slag Hint. Carla og mor mod Esben og far.
Aftensmad herhjemme med Chili con carne. De næste dage lover de sne…
One thought on “Kitzsteinhorn”