I dag tog vi til det som nogen har udråbt til en af de 10 bedste strande på costa del sol – og det var den!
Ret lille strand hvor man parkerer sin bil oppe og enten kan gå ned eller tage en mini shuttle for to euro t/r.
I dag blev det shuttlen.
Det var den bedste snorkling – meget overraskende at finde sådan et sted her. Mange små og store fisk i kæmpe stimer og også nogle farvede og stribede.
Vi svømmede alle fire rundt om en lille pynt langs klipperne og så også søpindsvin, søpølser og mark og pigerne så en kæmpe rokke.
Efter en suveræn frokost med fede sardiner, saftig kylling på spyd og kolde drikkevarer faldt vi i søvn alle fire på stranden fordi det var blevet lidt overskyet.

Hjemme på terrassen besluttede vi os for at det bliver “tøm køleskabet” aftensmad. Vi er i øvrigt stadigt meget mætte oven på sen frokost og der skal pakkes sammen – for i morgen skal vi i ny bolig i Nerja inden næst-naboerne ankommer fra Danmark.


