Playa Burriana

I aftes spiste vi en pizza på den lokale og set var såmænd fint nok. På vej derned fandt vi en sportshal med fri adgang til basketkurv og en udendørs svømmehal som jeg nok bliver nødt til at afprøve i aften kl 20. Svømning i havet er lige friskt nok (læs køligt med sine 22 grader) til at jeg kan svømme der i en time.

Liva nåede også at lave en aftale om at træne med de lokale basketdrenge kl 21:-) Så det skal hun i dag.


I morges var Carla og jeg oppe lidt i 8 og løbe. Carla løb med et kvarter og gik så op og lavede sine styrkeøvelser. Jeg løb videre i 45 min op og ned af bjerget.

Kl 9.45 vækkede vi Liva og Mark med bacon og æg.

Vi besluttede at prøve den store bystrand i Nerja kaldet Playa Burriana.

Den var ok selvom der var mange mennesker. Vi lejede en vandcykel og padlede hen til Balcon de Europa og så udkigspunktet fra havsiden.

Vi samler glasskår og kigger på mennesker (og Liva bliver også kigget på!), spiller badehold og strandtennis, spiser kiks og drikker vand. Pt stadig ingen alt for røde lemmer.


Vi snackede shakes og øl på baren og nød lidt skygge. Man kan næsten alle steder for Alkoholfri øl, så den napper jeg til frokost. I aftes delte vi indtil flere flasker Cava, så jeg er ikke hellig, bare moderat.
Ca 17 var vi mætte og vendte snuden hjemad.

I Danmark taler de om at der kommer hedebølge hernede – det er der intet der tyder på. Vi har ca 30 grader og meget behageligt klima.

Skriv en kommentar