Vamos a Costa del sol

Så skal familien forstad på tur igen. For første gang skal vi samlet til Spanien – Liva har aldrig været der, Mark og Carla har forskudt besøgt Barcelona, jeg har været på Mallorca nogle gange og i Calella i gymnasiet 🙈.

Vækkeuret ringede 03.30, nabo Esben hentede os 04.15. Take off 6.15 mod München efter vi havde spenderet de obligatoriske 1200 kroner i lufthavnen på kaffe, en bog og en deo. Og der kalder de taxfree.

Der blev blundet og læst i flyet og Carla knurrede videre i München hvor vi skulle slå tre timer ned…

Lidt forsinket afgang fra München – Carlas ører har ved begge flyveture været gode a ikke plaget under indflyvningen. Hun sov meget af vejen:-)

Vi brugte lidt tid på at finde biludlejningen –  vi kom til at forlade hallen uden at opdage skiltningen, men vi fandt vores Ford Focus (hvor der overhovedet ikke havde været plads til cykel!) og kørte ca en time til Frigiliana. På vej stoppede vi i Nerja og handlede.

Det her er udsigten fra terrassen i vores lejlighed som har tre værelser (pigerne får hver deres) to toilletter og separat bad. Foruden køkken og stue.

Byen er virkelig hyggelig med de hvide bygninger, brolagte gader med mønstre, lunt og lækkert. Ikke spor overfyldt og fine små håndværks butikker .

Vi gik ud og spiste alt for dyrt ift kvaliteten men med en fin udsigt ud over byen.


Det blev også til en is på vej hjem. Carla har vokseværk, og nu er vi trætte!

Skriv en kommentar