Dag 14 og 15: hjemad

Lørdag morgen startede for de friske med en frisk havdukkert kl. 8, inden vi langsomt blev fragtet retur mod havn under indtagelse af et overdådigt brunch-bord.

2017-02-25-09-10-03

Vi fik afregnet en barregning på 10 millioner (ca 3300 kr…) og drog mod Hanoi. Køreturen gik med en del sovende passagerer – Liva er stadig dårlig – og jeg begyndende. Heldigvis klarede Elise det uden køresyge denne gang.

2017-02-25-13-36-29

Retur i byen ca  kl. 15, hvor vi lige nød en stille stund på hotellet og ellers daffede afsted på egen hånd i små grupper til den sidste shopping.

2017-02-25-16-25-32-12017-02-25-16-54-102017-02-25-20-51-15-12017-02-25-22-17-11

Vi fik spist den sidste gode Lemon/Mint is ved søen midt i Hanoi og havde afgang mod lufthavnen 21.30. Flyet lettede planmæssigt kl ca 01 og 13 timer senere ankom vi i London – lokal tid kl. 07 – efter 20 timers nattemørke. Natten var gået ok for de fleste. Elise var trillet ud af sæderne og ned i hovedet på Ebba der lå på gulvet. Mark sov stort set alle 13 timer – Liva og Carla vel ca 8 timer – de nåede også en film.

I København manglede klapvognen, så vi tog afsked ved bagagebåndene. Det var sgu en tårevældende omgang. Jeg er så glad for at det har været sådan en god tur – jeg har virkelig nydt at se hvordan alle har nydt det: Nydt at se de 4 kusiner, nydt at se mine forældre nyde de 4 børn, nydt de stille stunder med min store datter, nydt snakke med min svoger, den gode mad, løbe og svømmeture og …. og … og… Det er en livsgave min kære mor og far, der har givet os alle!

 

Skriv en kommentar