Morgenmaden blev serveret kl 8 hvorefter vi sejlede til en flydende landsby, hvor op mod ca 1000 fiskere boede indtil ca 2014, hvor bugten blev UNESCO fredet. Nu bor der kun ganske få som vedligeholder de forladte huse til glæde for turister. Regeringen vad fiskerne flytte til Ha Long City fordi bugten var blevet fredet.
Vi blev sejlet igennem landsbyen i små bambusbåde og det var meget fint.







Vi sluttede af i perlefarmen som hører til landsbyen og hørte lidt om perleproduktion og så deres fine smykker. Line blev fristet og købte en fin enkel perle i fiskesnøre til halsgruben. Den kostede 115 dollar.
Jeg forelskede mig i en guldring med den fineste perle af højeste kvalitet og Mark sagde som altid- “det er bare penge” – og så havde jeg en ring på fingeren.:-)
Retur til endnu en overdådig frokost med alskens lækkerier.
Vi var flere der tog en middagslur lige efter frokost og blev klar til en tur i kajak: vi sejlede til en øde koral strand og fandt en del fine sneglehuse osv.
Retur på båden måtte de modige svømme igen og alle os med snue og hoste og ørepine (læs: Liva og Mia) sprang over.
Efter et bad spillede vi Dixit og der gik sport i en særlig udgave af “bottleflip” hvor det gjalt om at ramme hullet i et Pringles rør. Det var pænt svært, og livs lykkedes flere gange med det og fik det ovenikøbet filmet.
Middag bestående af endnu flere retter. Vi er virkelig blevet godt forplejet! Jeg er blevet forkølet i løbet af dagen så jeg er spændt på den lange hjemrejse som nærmest starter i morgen formidddag og varer nogen og 30 timer …