Dag 12: afsted til Ha Long Bay

Efter en lang nat med feberbarn, fugtige dyner, elendig madras, og næsten ingen søvn, ringede uret kl 6. Jeg havde været vågen meget af natten. Livas åndedræt var overfladisk, hun talte i febervildelse, og jeg havde lyset tændt hele natten.

Feberen var steget til 39…

Morgenmad kl 6.45 og derefter tjek ud 7.30 og afgang i minibus.

Køreturen tog fire timer. Elise kastede op grundet køresyge efter ca 1,5 time – ud over hele passagesædet oppe foran.

Vi kørte forbi mange rismarker med køer, landmænd og kvinder med de små spidse hatte, der gik og satte ris.

Ca halvvejs holdt vi et stop. Her købte vi diverse snacks til båden.

Ankomst til Ha Long Bay kl 12. Her fik vi lidt information i velkomsthallen.


Vi skal sejle med “Den lille hvide delfin” og er meget spændte på, hvordan vi skal bo og hvordan det skal gå de næste dage med alle vores behov!

Skriv en kommentar