Vi vågnede op til endnu flere skyer og tog på tur nordpå. Vi kørte igennem utrolig meget byggeri og en del kedelige steder med losseplads, tarvelige boliger for byggearbejderne, køer i vejkanten osv.
Vi besøgte en regnskov og gik tur. Det endte med at regne en del på turen. Så vi smed trøjerne i rygsækken og tog en våd selfie 🙂
Efter et besøg i et tempel, hvor der var en velasssorteret legetøjbiks ved siden af, besøgte vi en lille havn og derefter kørte vi hjemad.
Billederne her er fra haven på resortet.

Tilbage til frokost på resortet og resten af dagen blev der daset.
Vi har fået en række vouchers på gratis massage fordi Anders “brokkede sig” retmæssigt til manageren i morges oven på gårsdagens umulige oplevelse under middagen med støj, så vi var 5, der på skift har fået massage af de officielle massører på resortet . Der var markant bedre end det på stranden selvom begge dele er dejligt.
Der er blevet leget helt vildt i poolen i dag med et par børn fra Danmark. Karoline og Adam.
Adam var ret vild med Elise og legede også ret vildt med hende – så vildt at hun pludselig svømmede selv med vinger på det dybe – og godt ku li det!

Anders og jeg nappede 6 hurtige km kl 6. Et godt tidspunkt til løbetur. Vi kom under de 30 min som planen – trods stigninger.










