Dag 4: massage, vandfald og fiskerby

Endnu en dejlig dag, der startede med at Elise hjemmevant selv fandt vej fra morgenmad til kugleland.

Op af formiddagen løb Anders og jeg den samme tur, som jeg løb i går- stadig dejlig, dog nu med vabel på min tå og slidsår på Anders:-)

Ebba på stranden med læsekortet, hvor hun holder gang i lektierne 🙂

Efter frokost fik Elise sin lur og Line, Anders og mormor fik massage på stranden i skyggen til den nette sum af 50 kr for en time – full body:-)

Kl 4 havde vi bestilt taxa til lidt oplevelsestur: et besøg i Suoi Tranh – et lille vandfald i en fin have….

…og et besøg i Hamninh – en lille fiskerby med flydende restauranter med seafood langs molen. Vi var for de lokale lige så meget et tilløbsstykke, som de var for os:-) Vi bliver jævnligt fotograferet og særligt Elise trækker opmærksomhed. Hendes øjne er heldigvis bedre!:-)

Til aften spiste vi hjemme og så hoppede pigerne i poolen. Liva fik feber igen ved vandfaldet, så hun lå lidt brak igen under aftensmaden – men hun kom stærkt igen til lidt aftenbadning oven på et par piller.

Som regel slutter vi dagen af på mor og fars terrasse med en lille sjus og lidt knas.  Vi holder dog sjældent længere end til midnat. Alle de indtryk og solen gør os dødtrætte…:-)

Skriv en kommentar