Mesa Verde National Park var dagens “program” efter en hyggelig aften ved bålet. Jeg nåede også min morgenløbetur…

Mesa Verde er nogle velbevarede ruiner af boliger hugget og bygget direkte ind i klipperne af urfolk i perioden mellem 800-1300. Det var virkelig fascinerende!

Vi ankom til visitorcenter ca 10.30 og ville gerne booke en tur som vi havde fået anbefalet: turen til Balcony House.

Vi kunne først få en tur 14.30 og betalte bare 16 dollar for os alle fire og tænkte at der var lidt lang tid til. Men da vi fik at vide, at der var en times kørsel til mødestedet for turen og den venlige ranger pegede på alle de ting, man kunne se inden, forstod vi, at vi havde travlt.

Så snart vi passerede porten til parken, var det smukt. Sådan er det generelt med nationalparkerne. Så snart man er kørt over grænsen, åbner sig en himmel er herligheder.

Hulerne var fascinerende. Man går ud fra at folket har valgt at bosætte sig “under jorden” på kanten af dybe kløfter, fordi der var ly for solen og de mange thunderstorms. Der var rindende vand og køligt til opbevaring af forråd.

De første par timer så vi lidt forskelligt:

Dette er fx “rådhuset”.

Og her er cliff dwellings – et samfund hvor ca 100 mennesker boede.

Så blev kl hurtigt 14.30 og efter en hurtig frokost, havde vi travlt med at nå det.

Turen var den mest “adventureuos”. Vi skulle fx klatre op af en 10 m lang stige for bare at komme derop.

Så kom vi op til dette. Mange små værelser som tilsammen var et lille samfund.

Vi gik mellem væggene og måtte også kravle for at komme videre.

Og så sluttede vi af med at kravle op af stiger og små trin hugget ud direkte i klippen.

Det var en fed oplevelse!

Beriget med ny viden påbegyndte vi den relativt lange køretur kl 15.30 mod Alamosa.

Vi havde 5 timer foran os. Men vi var ikke forberedt på at turen endnu engang skulle blive så fantastisk.

Vi kørte af Rute 160 hele vejen fra Mesa Verde til Alamosa via Wolf Creek Pass, som bragte os op over 3300. I går var det laveste vi har været, da vi var nede i 1200. Men det er ikke helt til at forstå, at vi er så højt oppe. Det er jo højere end når vi står på ski. Vi har kørt ca 300-350 km igen i dag.

På nedturen fra Wolf Creek pass kørte vi langs med Rio Grande, hvor ferierende fiskerfolk stod langs floden i aftenlyset og forsøgte lykken. Der var masser af dådyr og en smuk solnedgang over bjergene.

Vi har ikke haft en dag uden en køretur med wauw effekt. I dag var der ekstra mange wauwer!

​

​

Billedet er fra toppen af Wolf Creek .

Da vi kom “ned” i San Louis Valley (2350 m) fandt vi hurtigt vores plads på KOA, varmede lidt rester fra i går og fik tændt op i et lidt speget bål med de to stykker brænde der er tilbage fra i går.