Fantastisk formiddag! Endnu en!
Vi vækkede pigerne kl lidt i 7 og kørte til bureauet, hvor vi havde booket tur kl 8. Efter en 45 min lang køretur op af 128 som er en af de 10 mest “scenic drives” i USA, ankom vi til den lille sandbanke hvor vi skulle sejle fra.
Så sejlede vi ellers stille og roligt ned af floden i 2,5 times tid. Undervejs var der 3 mindre “rapids” / hurtigt vand som var sjovt. Vi badede direkte fra gummibåden. Vi fik endda lov til at flyde med ned i vandet af de små vandfald. Jeg slugte en halv flod.
Vi sludrede med vores medpassagerer og pigerne fik på skift lov til at sidde helt i front i de små vandfald. Og de havde en lille “rodeo konkurrence” hvor pigerne skulle stå og balancere på fronten mens vi drejede båden rundt. Liva holdt hele 7 sekunder så røg hun i vandet.
Det var så smukt og roligt!
Nu er vi tilbage i Moab til frokost på bar. Bagefter kører vi til Arches.

