Det var en lang og intens dag i går. Sikken en smuk men også strabadserende køretur og det var dejligt at ankomme til Madison Campground midt i Yellowstone.

Det begyndte at regne en del til aften og også lyne og tordne. Da det holdt lidt inde, kunne vi høre ulve og kayoter hyle i mørket. Vildt…

Uret ringede igen tidligt i morges – kl 6. Vi skulle nemlig køre ca 2 timer om til det sted, hvor vi havde booket en ridetur – i Tower-Roosevelt.Pigerne sov igen videre på sofaen, mens vi kørte afsted i den kølige morgenluft og disen lå stadig over parken. Vi mødte først en gruppe bisoner og da vi forlod Canyon Village, mødte vi en gruppe parkerede biler og spurgte hvad der var los.

Pigerne sov egentlig stadig, men blev hurtigt vågne, da vi fortalte dem, at det var en Grizzley Bear med sin unge og vi fik den skønneste oplevelse med dem på ca 75 m afstand. Det er svært at fange på fotos, men vi forsøgte. Sikken en start på dagen! Billederne kører stadig på min indre nethinde …

Vi ankom til Corrals og fik tjekket os ind til ridetur. Vi var 16, der skulle ride og 3 guider. Carla var igen lidt nervøs ved at skulle styre det store dyr selv. Tanken om at falde af, hvis den pludselig stak af pga wildlife…Pigerne blev placeret på deres heste Croket og Trigger forrest i feltet lige efter førerguiden og Mark fik alphahannen Comanchi og jeg fik rolige Chimmy.Vi red op af på en smal sti og red langs kanten ned mod et vandfald. Vi fornemmede at Carla slappede mere af. Hun blev slap i ryggen i stedet for stiv som hun var til starte med. Livas beroligelser hjalp og det at komme “op på hesten” 🙂 Liva er bare så cool ved det hele. Ikke til at ryste, mens Mark nærmest havde dødsangst. Han har aldrig siddet på en hest før i dag!

Så red vi over en lille bro og kom om til en fin lille sø, derfra ned igennem en smuk og rolig dal og en lysning om til et forstenet træ – “petrified tree”.

Så red vi over hovedvejen og bilerne holdt tilbage og derefter ud på de åbne stepper med bisoner i sigte.

Vi fik mange gode tips af de andre medryttere om andre steder at se både her og senere på vores rute.

Da vi kom hjem efter 2.5 time effektivt på hesteryg, var vi tørstige og sultne og jeg var meget spændt på at høre, hvad pigerne havde syntes om det. Undervejs havde Marks hest lavede “lidt rodeo” med ham og en af guidernes hest havde også været urolig. Flere gange red vi stejlt op eller ned på smalle steder. Utrolig tur og begge piger klarede der bare alene deroppe foran! De syntes begge der var sjovt!

Da vi kom ned fortalte guiden hvad de kaldte den sti, vi havde redet: “Poison hike: one drop and you’re dead”. Tak for det!

På tilbagevejen på Canyon Village mødte vi sørme endnu en lille bjørn – denne gang en lille sort / Black Bear. Nu har vi tanket, handlet og er tjekket ind på Canyon Campground for en nat.

Det er nationaldag: folk er dressed op i Stars and stripes, men der er ikke parade eller fyrværkeri her i parken. Så skal vi køre fx til Cody og se rodeo og vi orker ikke. De kalder det “Christmas for cowboys” fordi denne dag er der ekstra store pengepræmier.

Kl er kun ca 15.30 og måske går vi en tur senere. Lige nu drikker vi en øl i solen og fordøjer de virkelige intense oplevelser.

OBS. Dette indlæg skal nok få billeder på når jeg har bedre dækning. Jeg har svært ved at få hul igennem med upload af fotos.