Så forlod vi the Rockies og kørte langs floden af highway 34 på vej ud af nationalparken med de fineste små huse med lækre terrasser lige ned til floden. Vi kom op til the Rockies af 36’eren og det er altid rart at se noget andet også.
Derfra videre nordpå mod Cheyenne af nr 25. Vi forlod også Colorado og er nu kørt ind i Wyoming.
Vores vandpumpe i bilen har teet sig siden vi fik bilen, så vi havde bestilt service i Cheyenne på vej til den KOA campingplads, vi havde reserveret.

Det var vist meget godt – for pumpen var defekt og vi fik den skiftet – på Cruise America’s regning. Det brugte vi et par timer på midt på dagen. Jolley Rogers RV sales and repair var meget flinke.

Videre mod vores camping reservation som var lidt af en fuser – lige ved motorvejen – minigolf og lille pool som eneste hygge…
Vi havde håbet på solskin ved poolen, men vejrguderne havde andre planer med seriøst regnskyld inkl torden.


Så mens Mark samlede grillen og så Polen- Portugal, blev der læst, strikket og spillet. Og så venter vi på at minigolfbanerne tører, så vi kan gøre sømgul stolte.

Det er vist det man kalder en OFF day.
Vores naboer her på pladsen skal hjem efter 8 uger i RV. Vi har fået nogle af deres ting, ligesom vi overdrager vores grill, stole, flamingo bokse etc til nogle andre når vi skal hjem.