Endelig en hæderlig nat, hvor vi sov helt til kl 6 og følte os relativt udhvilede. Yes! Uret var ellers sat til kl 6.30 (wauw – virkelig ferietid!), men vi var oppe før.
Vi fik tjekket ud kort før 7.30 efter at have dumpet og klaret opvask etc. Turen gik til Morrison lidt uden for Denver, hvorfra vi sammen med en gruppe på 23 skulle videre i biler og ud for at rafte.
Hvis Carla var meget nervøs, før vi så sikkerhedsvideoen, så var hun hunderæd efter! Der blev forklaret, hvad man skulle gøre hvis man faldt ud eller hele båden skulle tippe og hvordan man skulle undgår løse træer etc overbord. Vi forsøgte på bedste evne at forklare, at det var ligesom i et fly, hvor alle nødlandingsprocedurer også forklares – selvom man ikke regner med at skulle benytte dem. Vi fortalte, at turen var tilladt for børn fra 7 år og oversatte alle instrukserne, om hvordan vi skulle padle som et team, hvilke råb der betyder hvad osv.
Der var tårer i øjnene og jeg tænkte- “altså sikke ravneforældre vi er”…
Vi sammenlignede det med, da hun skulle køre svævebane for første gang på Kragerup eller prøve Dæmonen i Tivoli og sagde, at hun selvfølgelig måtte sige nej tak.
Vi skulle køre ca 35 min og turen var lang for Carla men vi kom i bådene. Carla sad ved siden af Liva uden padel mellem vores guide Will som var bagerst og Mark og mig i midten med Justin og Ally forrest.
Der var heldigvis hurtigt smil på Carlas læber! Og Livas men hun havde heller ikke været bekymret:-)
Det gik dernedad i ca 1 times tid i alt 10 km med bølger og små vandfald og smukke bjergtinder lige over os.
En fantastisk oplevelse for os alle 4! Hold nu op det var sjovt!




Efter turen var vi virkelig kolde (vandet var 5-8 grader) og sad i de våde tørdragter i bilen hjem. Varmen kom fører tilbage i fingrene efter vi fik helt tørt tøj på.
Vi fik en anbefaling om at smutte forbi Red Rocks Amphi Theater som ligger lige ved Morrison. En stor scene placeret i over 2000 m mellem to 3o mio år gamle klipper med udsigt over Denvers ørken og skiline.
Det var en fin oplevelse. Her har alle de store spillet igennem tiderne – også Beatles 🙂
Vi spiste en is og kørte afsted mod Rocky mountains – Estes Park. Smuk køretur på ca 2 timer.

Her bor vi de næste 3 nætter – i ca 2350 m. Bemærk sneen på toppen:-)
Her er pool (og den er testet) og vi skal både hike og køre en scenic drive, men i morgen starter vi med at tage ned i “bon bon land” hvor pigerne kan krudte af med zip lining, klatring, hoppehalløj etc.
