Guitar Center, North Face og Game Store og RV afhentning

En helt igennem fin dag, som startede meget tidligt og derfor har vi også fået meget ud af den!

Vi stod klar nybadede og friske til morgenmad allerede kl 7. Efter et par mislykkede forsøg på at ringe til Cruise America, besluttede vi bare at tage en taxa derud og håbe på at bilen var klar og hvis ikke, lade babagen stå og tage på shopping udvalgte steder.

Vi har derfor kørt i taxa for 177 dollar i dag for afstandene er lidt længere end antaget og offentlig transport ikke eksisterende…

Bilen ville først være klar kl 16, så vi aktiverede vores plan B: først Guitar Center hvor det lykkedes Mark at købe ikke hans første ønske for den havde de ikke men derimod en fin lille Yamaha folk guitar som både han og pigerne kan spille på herovre, større er den nemlig ikke. Endelig lykkedes det med guitarmusik på turen.


Så gik vi mod Cherry Creek Shopping Center, hvor vi havde udset os en “Games and Toys store” for at lede efter spil, man ikke kan få derhjemme. Det var en fin og blandet tur. Først på stor vej, hvor det altid slår os, hvor få der går… Alle er i bil… Derefter på fin sti med masser af cyklister, løbere og andre aktive.


Vi fandt de fedeste spil og kan næsten ikke vente med at spille spil og spille guitar om aftenen den kommende tid. Vi købte 

  • Clue i en Harry Potter udgave
  • Quiddler (kort)
  • Five crowns (kort)
  • Qwirkle (kort)
  • Flash (terninger)
  • Kanoodle genius (single player)

    Så spiste vi en virkelig skøn byg-selv pizza og gik mod North Face Store og provianterede lidt lækre tøjting. Mark fik regntøj og hættetrøje, jeg fik en fleece og en par fede bukser, Carla to hættetrøjer og Liva 4 t-shirts og en hættetrøje.

    Afsted i taxa tilbage til Cruise America hvor vi ankom ca 15.00. Her ventede vi til 17 før bilen var klar.


    Så shoppede vi Big time i Wal-Mart. Det tog to timer! Men skulle også have alt til 27 dage i bilen. Da vi var færdige ca 19 og Liva havde haft en nedsmeltning over at vi IKKE købte et basketnet til basketbolden fordi det kostede kr 700,- og jeg var gået semi sukkekold, skulle vi heldigvis bare køre 15 min, før vi ankom til Prospect RV park.


    Carla nåede at falde i søvn på vejen og Liva som vi ankom – begge sover endnu her 21.30,så gad vide om de vågner til sen aftensmad -altså den jetlag.

    Mark og jeg har pakket ud i et par timer nu og åbnet en flaske vin. Følelsen af at komme på plads har indfundet sig og bilen er helt som den var for 2 år siden:-)

    Se bare denne aktivitetshylde af fornøjelser !


    En dejlig dejlig første dag – om end lang!

    Skriv en kommentar