Vi fejrede Stine i aftes med mad sammen og et langt og hyggeligt besøg af vores guide Nina.
Her til morgen måtte vi tidligt op, så pigerne kunne komme afsted med hver deres skilærer i en time fra 9-10. De kom tilbage fuld af gode tips og tricks til deres skiløb:-)
Esben, Mark og jeg tog “skivejen” hen til pigerne som Joke havde kørt i bil til skiskolen. Vi mødtes og tog op og kørte et par ture ved Tagliede.
Frokost i dalen (skod) og afsted til Motolino liften, hvor vi fik kørt en enkelt racertur (Hannah nåede 84,8 km/t) inden vi kl 14.30 havde bestilt tur på snescooter!
Det var sååååå fedt! Jeg sad bag på Mark og vi kørte på kanten af bjerget – helt oppe på toppen – på en bane der var lavet til formålet.
Vi var nok 10-12 scootere og det har så sjovt at flyve hen over de små bump og gasse godt op op ad bakken.
Et par gange skred scooteren lidt ud over kanten af banen og Mark måtte navigere undvigende. Vi kom af banen men retur igen efter lidt “OFF track”.
Hjemme ca kl 17 efter en herlig dag i sol på ski og scooter. Vi opdagede desværre lus på Carla i morges og jeg har kæmmet i tre kvarter…
Vi gik på pizza restaurant alle 8 og fik virkelig autentisk pizza og god vin. Meget træt nu!