Det er som om Italien fortæller os at vi skal hjemad i morgen. Det har været overskyet og blæsende og ikke som dagene har været flest.
En tur i poolen alle fire. Der blev spillet volley og dykker efter mønter. Carla har knækket brystsvømningskoden og det ser rigtig godt ud:-)
Derefter afgang til Mongiove hvor havet var i oprør med store bølger og hverken Mark eller pigerne har været til at drive op.
431 glasskår i dag – i alt 2490 stk…
Nu er vi kommet hjem og den står på Marks pasta ruskomsnusk bolognese med det der er tilbage i køleskabet. Og pakning i aften… Vi glæder os ikke til 15 gr og blæst og regn…





