I aftes var en meget dejlig aften hvor Mark og jeg hørte skøn musik og talte længe om vores bryllupsdag og stort og småt mellem himmel og jord. Vældig dejligt med børnene væltet omkuld ved ti-tiden.
I dag kom vi aldrig længere end til poolen. Vi har fået overboere i dag: 6 hollandske piger på ca 25 år. Flinke indtil videre.
Jeg snuppede en bette løbetur for at bestille bord på vingården 1,5 km væk og er par timer efter drog vi afsted til fods.
Det var ganske enkelt genialt. Vi fik en rundtur på 5 kvarter (lidt rigeligt kl 20-21.15 når man er tøsepige) men fik derefter helt suveræn mad og ikke mindst vin som var “Pop- et Spiseri” værdig!

