Grand Canyon dag 2

Vi bor oppe i 2100 m og det har kunnet mærkes på vejrtrækningen, særligt i går morges men også under min smukkeste løbetur til dato her til morgen. Jeg løb langs kanten bare 4,5 km men kunne sagtens mærke, at der ikke er den samme ilt:-) Der er 1500 m fra kant til bund. Dagene er varme med ca 30 grader og nætterne dejlig kolde. 

Jeg er vild med det her sted! Asfalterede stier eller anlagte grusstier langs kanten er nemme at gå på. Der kører en lille shuttlebus mellem en række forskellige stop, så man kan tilrettelægge, hvor langt man vil gå og hvis det viser sig at være for meget, springer man blot på bussen igen. Kilder med vand tilbyder opfyldning af dunke undervejs – der går meget vand til.
Afsted med shuttlebus, for planen var egentlig at tage med bussen ud til Hermits Rest og gå hjem til vi ikke gad mere og hoppe på bussen hjem. Men da vi nåede ned til Visitors Center fik jeg sagt: ” vi kunne også cykle?” 
Og således udstyret med 4 cykler og hjelme afsted med os langs kanten på den absolut smukkeste cykeltur i mit liv!
Og en af de fedeste dage herovre hvis du spørger mig!
Vi har cyklet 35 km op og ned i omkring 2000 m højde. De sejeste piger i let overskyet til sidst solrigt og varmt. 
Genialt – intet mindre!:-)

Trætte hjemme efter 6 timer på tur inkl lidt indkøb på vejen hjem!

Vi har simpelthen så skønne og seje børn:-)
Skrevet fredag 18.7

Skriv en kommentar