Fra LA til San Diego – 6 timer / 300 km

Lidt lang og anstrengende dag: jeg var oppe kl 8 for at ringe tidligt til campingpladser for denne weekend. Snuppede også en kort løbetur. Resten af familien var oppe kl henad 10. Kl 11.45 var vi klar til afgang efter en del opringninger og reservationer, så nu ligger det meste af ruten klar for os. Vi har jo ingen tid tilbage synes vi / jeg lige pludselig!
Vi boede lige rundt om hjørnet fra Normans Rare Guitars, så der måtte vi naturligvis over!!! Den mest berømte guitar store i USA. Desværre for at blive mødt af et “lukket” skilt pga ferie – han vender tilbage i morgen! 

Men se lige denne flotte parkering af Mr RV som bare i den grad mestrer vores store skrummel:-) vi fylder kun “lidt” ekstra på en alm parkeringsplads…

Lidt skuffede afsted videre for at finde Hollywood Sign’et – det lykkedes kun fra motorvejen… Ingen gode fotos…

Pigerne har set en del film i dag under køreturen. Heldigvis ingen køresyge (endnu?)…
Vi valgte at forlade highwayen for at tage nr 1 langs kysten fra LA og ca 50 km sydpå. Vi fik set mere på den måde men det gik naturligvis også lidt langsommere. Der har virkelig været meget trafik i dag og mange kontraster: olieboring til venstre og smuk kyst til højre … Bolig og industri side om side.

Vi er først lige ankommet til Campland by the Bay – en kæmpe plads med alverdens aktiviteter, vi ikke når at benytte os af før vi skal tidligt afsted i morgen men pigerne er selvfølgelig at finde her:

Og jeg sidder med en Budweiser og opdaterer bloggen og gør status over planerne og antal miles de næste 14 dage:

Det er de lange køreture, vi stadig har i vente …

Her er planen – de sidste to stop er Yosemite og retur til Newark og aflevere bil. Piv…
I morgen Sea World og derefter 50 km nordpå (igen) til Carlsbad hvor vi tilbringer 3 nætter ved vandet inden vi forlader Stillehavet for denne gang.
Tak til jer der passer hus og kommenterer her! Det er så dejligt at vi kan have den ro mens vi er væk. Min app vil ikke lade mig kommentere på jeres kommentarer men de er meget kærkomne!

Skriv en kommentar